B 71 Uge 37 (10.09. – 16.09)

Der er fuld gang i træningen i Stadionhallen. Vi har til de helt unge 3 trænere, Tomass, Gustav og Benjamin. Trænerne har været på SMART trænerkursus i Randers, hvor de har været godt tilfredse med indholdet. Kun bespisningen har de været mindre tilfredse med….

Klubben har pt. tilmeldt følgende hold: U 11, U 15, Senior 1 og senior 2. Sidst i denne måned vil der være indplaceringsstævner for U 11 og U 15. Seniorturneringen starter i oktober, men hidtil er der ikke kommet kampprogram fra DBBF. Så snart det foreligger, opdateres trænere og spillere over mailadresserne.

Vi håber på, at spillerne hurtigt, senest i denne uge, får udfyldt tilmeldingsblanketter. Fristen er 14. september. Herefter kan nye spillere få lov at træne et par gange, inden tilmeldingen kræves. Opkrævninger på kontingenter udskrives til kontakmailadresserne.

B 71 har deltaget i 2 velbesøgte Kulturperlekoncerter på friluftsscenen i Anlægget. Fredag den 31. august med John Mogensen Kabaret og onsdag, den 5. september med PS 12. Begge gange hjalp frivillige fra vores klub med mange forskellige opgaver. TAK til de frivillige, som herved er med til at støtte vores klub med et pænt beløb.

I aften er der møde i Kulturperlen, hvor Per Klit og Viggo Pedersen repræsenterer B 71. Her evalueres den sidste sæson og planlægges den nye i 2019. Her vil vi også blive orienteret om fornyelser af bygninger, der har Kulturperlens interesser.

Udgivet i Ikke kategoriseret