B 71 Uge 41 (09.10. – 15.10.)

I lørdags afviklede B 71 U14 Grandprix stævne i Stadionhallen. Der afvikledes 6 kampe i stedet for 10, da Horsens meldte fra fredag aften kl. 20.33!!! Meget sent. Hadsten viste tænder og vandt deres tre kampe. men B 71’s drenge/pige spillede 3 gode kampe og vandt over Ringkøbing Mix. Vejle indtog 2. pladsen. tak til dommere, dommerbordsofficials for en god indsats. Og ikke mindst til vore spillere og trænere.

Søndag tog serie 1 til Viborg, hvor de mødte Viborg BU. Vi vandt med 69-33. Også flot klaret.

I denne uge er træningen på tirsdag aflyst for alle, da Stadionhallens indre skal have nye lamper sat op. Belysningen har længe været dårlig. Samtidig skal der udspændes sikkerhedsnet, så hvis en håndværker går gennem taget, under renoveringen af stadionhallens tag, styrter vedkommende ikke ned på halgulvet, – mange meter.

Torsdag kan vi igen bruge hallen til træning og ligeså i efterårsferien, uge 42. Der vil være materialer og andet i den ene trediedel af hallen.

Ingen kampe i hallen de 2 uger.

Slagterigrunden har jo en fantastisk basketballbane, hvor I kan aftale at hygge jer med det gode spil. Bare husk at tage en bold med.

Udgivet i Ikke kategoriseret