B 71 Uge 7 (10.02. – 16.02.)

Hård storm og havemøbler mm. flyver rundt. Sådan var weekenden. Men heldigvis foregår basketball indendørs i Stadionhallen.

I den forgangne uge havde vi udover træning også 3. div. mod Tåstrup med en sejr (91-70) efter en velspillet kamp. Og allerede lørdag skulle 3. div. møde AB5 i Aalborg. Her måtte nogle af de faste spillere melde afbud pga. arbejde, familie mm. Men det gav plads til yngre spillere. B 71 tabte kampen med 75-62.

I denne uge har vi tirsdag fra 14 – 18 Basketballdag i Stadionhallen. Der er tilmeldt 24 spillere og vi bruger 3 trænere, der gennemfører eventen i hallen og Pejsestuen. Malte har udarbejdet programmet. Vi håber på en spændende og hyggelig dag, hvor spillerne får sig rørt. Vi tager imod fra 13.30.

Træningen gennemføres til normale tider.

Søndag har vi 3. div. kamp i Stadionhallen mod Aalborg Vikings 2. Kom og bak vore spillere op.

Hav ellers en god uge med frihed fra skolen. Andre må arbejde.

Udgivet i Ikke kategoriseret