Om B71

Vi er glade for vores hyggelige klub, hvor unge fra ca. 9 år og ældre kommer for at spille det herlige spil, basketball. Alle kender spillet fra skolen, og du nyder sikkert også, når de amerikanske stjernespillere er på skærmen. Nogle af dem er så berømte, at de tjener millioner på deres sport. På TV2 Sport og TV2 X-tra samt TV2 Play bliver der sendt super fede transmssioner fra NBA-ligaen. Danske kampe bliver fortrinsvis vist på TV2 Sport.

 Nu mere end 100 aktive spillere

Sidste sæson er vi ca. 105 aktive fordelt på forskellige hold. Lige fra U11 til 3. division, som alle deltager i  kampe/stævner under DBBF, hvoraf 3-5 afvikles I Stadionhallen.

Vi arbejder stadig hårdt på at få et damehold i gang. Kontakt os endelig, såfremt dette har din/jeres interesse.

Men for alle træningsgrupper gælder det, at vi altid har plads til flere.

 Hjemmebane

Stadionhallen på Rolf Krakes vej er vores hjemmebane. Her trænes og spilles kampe. Man kan altid på basket.dk se stillinger og kamptidspunkter for alle vore hold. Desuden skrives også om kampene på hjemmesidens “nyheder”.

Turneringskampe spilles  lørdage/søndage. Evt. kan klubberne aftale enkelte kampe midt i ugen. Adgang til vore hjemmekampe i Stadionhallen er GRATIS, så kom og lev med i basket, når vi spiller hjemmekampe. .

Sociale arrangementer

Vi lægger vægt på sociale arrangementer.  Endvidere arrangerer vi hvert år Streetbasket, sidste gang foran storskærmen. De senere år har vi afholdt basketcamp i Stadionhallen i vinterferien i samarbejde med DGI. Vi vil gerne have forældre, søskende og andre af dine venner til at kigge med ved diverse arrangementer.  Andre gange opstår der en anledning til socialt samvær, hvor også forældre og søskende kan være med.

Især til kampe er det skønt at have et aktiv publikum.  Så kan du også bedre fortælle vidt og bredt om, hvad der foregår i basketballklubben.

Kulturperlen

Her er B 71 også med. Vi stiller hjælpere efter nærmere aftaler til Kulturperlens arrangementer i Anlægget samt i andre sammenhænge. Klubben tjener en skilling for sin indsats, men det sociale står også i højsædet, da både spillere, forældre og bestyrelse stiller “holdet”.  Per Klit og Steen Bolvig er B 71’s repræsentanter i Kulturperlens ledelse.