B 71 Uge 11 (12.03. – 18.03.)

I denne uge trænes der i forhold til normale tider i Stadionhallen.

I går søndag afviklede B 71 U16 Grandprix. Alle hold mødte op og 6 kampe afvikledes på fin måde. Det eneste problem var, at flere af vore egne officials ikke mødte op. Det gav stævneleder Malte store problemer, men det lykkedes at finde alternativer. Vore medlemmer skal til at oppe sig, når de modtager mails om påsatte opgaver. Stævnelederen sender mails i god tid, så hvis man er forhindret, skal man svare hurtigt tilbage. Vi må overveje at tildele bøder til synderne.

Resultaterne fra gårsdagen U16 stævne kan ses på DBBF’s hjemmeside for kampe.

Desværre måtte U12 melde afbud til U12 GP stævne i Egelundhallen i går, søndag. Kun 2 spillere til rådighed. Det må bare ikke ske. Nu er der kun et stævne tilbage. Jeg må overveje at trække holdet, da det koster bøder hver gang vi melder afbud.

Skive har åbenbart trukket sig fra serie 1 turneringen i Vestjylland. Vi havde en udsat kamp, der skulle afvikles, men det har vi ikke mere. Stillingen er opdateret, hvor vi mister 4 points.

Tirsdag kl. 20.00 har vi bestyrelsesmøde. Her skal bla. generalforsamlingen den 22. marts gennemgås. Husk at tilmelde dig til spisning senest tirsdag, den 20. marts til Viggo viggopedersen@mvb.net

 

 

Udgivet i Ikke kategoriseret