B 71 uge 49 (05.12. – 11.12.)

Efter en hektisk uge med mange kampe kan der igen falde lidt ro over denne uges aktiviteter. Træningen forløber efter planen. Så mød op og kom julens gode spisninger i forkøbet med lidt motion.

Torsdag i sidste uge havde vi kamp mellem vore 2 seniorhold. Ølholdet vandt efter en god og spændende kamp.

I weekenden havde vi U12 GP fra 12.00-15.00 i Stadionhallen. Alle hold mødte op og kampene blev spillet med stor entusiasme. Vort eget U 12 stillede med 9 spillere og en engageret træner, Simon. Tak til dommerne, der stillede sig til rådighed, i lighed med andre officials. Vi er heldige/dygtige til at udvikle nye dommere.

Efter GP spillede vore 2 serie 1 hold mod henholdsvis Viborg BU og Skive. Den første kamp mod Viborg blev meget spændende. B 71 1 vandt med 2 points efter at have været bagud hele kampen indtil kort før tid.

I den 2. kamp spillede B 71 2 mod skive og vandt overbevisende. Især første periode blev afgørende for vore spillere, der overtrumfede Skive, der ikke kunne ramme kurven. De andre perioder var mere lige.

Tak for en stor basketballdag i Stadionhallen.

Husk at Torsdagscafeen har god mad og drikke samt frugt. Jane har også konkurrencer af forskellig art, hvor der kan vindes præmier. Støt op om det gode initiativ.

 

Udgivet i Ikke kategoriseret