B 71 Uge 8 (20.02. – 26.02.)

Så er vinterferien slut i Holstebro Kommune. Vi har nydt at afvikle vores Basketcamp i lighed med tidligere år. Det gik desværre ikke helt så godt med tilmeldingerne, som vi havde håbet. Men campen blev gennemført med 26 deltagere og 5 trænere.

Alle tilmeldte mødte op mandag morgen, og trænerne lavede en god indsats for at aktivere de unge. Malte havde opdateret træningsøvelser, som var sendt rundt til trænerne, der så kunne forberede sig til opstartmøde kl. 09.00 på startdagen. Her blev dagsprogrammerne justeret til.

Mit indtryk af campens afvikling er meget positiv. Det hele forløb i en god atmosfære, hvor der blev plads til forskellige aktiviteter for såvel de erfarne som nybegyndere.

Alle har fået tilbud om at træne med i U12, U14 og U16 resten af sæsonen uden brugerbetaling, hvis de har fået interesse for sporten under campen.

I denne uge trænes til de normale tider.

I dag, den 20. februar, udsende invitationer til generalforsamling torsdag, den 16. marts i Pejsestuen.

Vi håber på mange deltagere. Vi starter med spisning kl. 18.15. Tilmelding nødvendig af hensyn til maden.

Ministævne i Stadionhallen lørdag, den 4. marts og serie 1 kamp i Bj. Bro søndag, den 5. marts.

Desværre har vi måttet trække vort 2. hold, da de havde store besværligheder med at stille hold til deres kampe.

Udgivet i Ikke kategoriseret